Sådan finder du det bedste CRM-system til din salgsvirksomhed

Rasmus Riddersholm

'Customer Relationship Management' (CRM)-software kan vise sig at være det ultimative værktøj i dit mål mod større kundeloyalitet, øget omsætning og reducering af omkostninger. Når du undersøger udvalget, finder du hurtigt ud af, at de fleste CRM-systemer tilbyder et væld af forskellige funktioner. I denne blogpost giver vi dig en guide til, hvilke parametre du skal tage højde for, når du skal vælge CRM-software til netop din forretning.

I de fleste salgsorganisationer er CRM-systemet det primære værktøj. Det er fakta, når vi siger, at kunderelationen betyder mere nu, end den nogensinde har gjort. CRM-systemet kan give dig den nødvendige data, der kan hjælpe dig med at skabe et tæt bånd med dine kunder.

Uanset størrelsen på din virksomhed, om I er 200 ansatte eller blot en håndfuld, kan CRM-software hjælpe jer til at forblive konkurrencedygtige på markedet - ved at give adgang til nyttige funktioner som:

  • effektiv kontrakthåndtering,

  • tracking af forskellige interaktioner,

  • monitorering af pipelinen,

  • integration med resten af jeres tech stack,

  • sales automation.

Alle sammen funktioner, der sikrer at du får de bedste muligheder for at opretholde stærke bånd til dine leads og eksisterende kunder. Derudover kommer rapportering, tracking af team og den individuelle sælger etc.

Dog kan beslutningen om, hvilket CRM-system, der passer bedst til din virksomhed, være svær at tage, da udvalget på markedet har forskellige fordele og ulemper.

 

 

 


 

 

Fokusér på virksomhedens behov

Sæt fokus på din virksomheds behov. Det er vigtigt, at det ikke er en proces du glider overfladisk henover, men at du virkelig kommer i dybden. 

Når du har defineret dine business needs helt skarpt, kan du holde dem op mod de forskellige CRM-løsninger med henblik på pris og funktioner. På den måde kan du finde et produkt, der rammer spot on på virksomhedens behov. 

For at du kommer ordentligt i mål, skal du igennem nogle vigtige faser først. Vi har delt processen op i 4 faser: 

1. Stil dig selv spørgsmålet – hvilke mål vil du opnå? 

2. Hvilke krav stiller du til teknologi og support? 

3. Hvordan skal du drive dit CRM-system og hvad er dit budget? 

4. Match dine behov med det, markedet tilbyder.



 

1. Stil dig selv spørgsmålet - hvilke mål vil du opnå?

Det er vigtigt, at du i første omgang tager kritikerbrillen på, og kigger på nogle af de udfordringer, I har i din salgsorganisation.

Er der problemer med at fange nye kunder? Oplever du en høj churn rate? Der kan være mange udfordringer, men prøv at komme frem til de vigtigste - og pluk de lavt hængende frugter.  

Du kan vælge at gå meget i dybden med de her spørgsmål og se på de udfordringer, din virksomhed har – vi anbefaler i hvert fald, at du har det med i overvejelserne. 

Du kan også se på de udfordringer, der er i forhold til salg, og dykke ned i selve salgsprocessen. Her er det også vigtigt, at du sætter spørgsmålstegn ved de enkelte faser:

  • Er der dele af processen, der tager for lang tid?  

  • Modtager du klager på specifikke punkter?  

  • Hvilke data har du adgang til, og hvordan får du den? 

Når du har arbejdet med dette kapitel, skulle du gerne stå med nogle helt specifikke udfordringer for din virksomhedog dermed har du skabt grundlaget for at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan et CRM-system hjælpe med at løse nogle af virksomhedens udfordringer? 

So far, so good. Hæng i og læs videre. Det betaler sig på den lange bane! 

 


 

2. Hvilke krav har du til teknologi og support?

Nu er det tid til at kigge på de tekniske systemer og applikationer, som du allerede benytter i virksomheden. Brug lidt tid på at liste de forskellige systemer op - og find ud af, hvilke af dem der skal integreres i dit nye CRM-system. Måske der også er nogen, der direkte skal erstattes af CRM-systemet?  

Det er ofte muligt at skræddersy de fleste CRM-systemer, så det integrerer bedst muligt med de værktøjer, I allerede bruger i salgsafdelingen. 

Det kan eksempelvis være marketing automation systemerDet vigtigste er, at du finder de funktioner, der opfylder de behov, som du har fundet frem til i forrige afsnit. 

Din virksomhed er unik og ligeledes er dine krav til teknologi og support. 

 

TIP!

Hvis du er i en større virksomhed, kan det være en god idé at tage en dialog med de ansatte, som rent faktisk benytter sig af de eksisterende midler. Det kan give værdifulde indsigter. Hvad er deres feedback på nuværende systemer, og hvilke krav stiller de? Hav deres krav in mente når du vælger CRM-system.

 

Pas på med at sætte dig fast på en all-in-one løsning. Det kan være en stor fordel, at du finder et fleksibelt CRM-system, der kan justeres over tid, og dermed opnår du bedre muligheder for at skalere og udvide systemet. 

 


 

3. Hvordan skal du køre dit CRM-system og hvad er dit budget?

Når du skal ud og investere i et CRM-system, er det vigtigt, at du kigger på de midler din virksomhed har til rådighed, og ikke har til rådighed.

Har du en IT-afdeling, der kan varetage opgaver som f.eks. vedligeholdelse af CRM-software? Eller søger du måske en løsning, hvor du ikke skal bekymre dig om opdateringer og en kompliceret installeringsfase?

For at komme lidt tættere på den rigtige løsning for dig, skal vi kigge på de to forskellige former for CRM, du kan investere i. 

 

On-premise CRM

Ved denne løsning køber du licens pr. bruger som er tilknyttet systemet. On-premise CRM-løsningen bliver installeret på din virksomheds serverPå den måde opnår du fuld kontrol over systemets organisering, sikkerhed og data.

Der er oftest en startomkostning på denne løsning, og ligeledes ekstra omkostninger, hvis der skal tilføjes nye funktioner. Vi anbefaler, at du har en eller flere IT-kyndige klar, som kan vedligeholde og drive CRM-systemet, for ellers kan det gå hen og blive et meget dyrt bekendtskab med on-premise CRM. 

Onpremise-vs-cloud-1

Cloud CRM

Som navnet også indikerer, foregår denne løsning oppe i ”skyen”. Cloud CRM hører under den kategori vi kender som SaaS (Software as a Service). Dvs. at al data er lagret på en tredjeparts-server. Denne løsning ses oftest i abonnementsform, hvor prisen kan variere efter antal brugere. 

Det eneste, der skal til for at du kan tilgå CRM-systemet, er en internetforbindelse - easy peasy lemon sqeezy.

Modsat on-premise CRM, kan cloud CRM spare din virksomhed for tid og ressourcer, da vedligehold og opdateringer foregår automatisk. Vi anbefaler denne løsning, hvis du vil have hurtig implementering og billigere installations- og vedligeholdelsesomkostninger. 

Inden du vælger det ene frem for det andet, bør du kigge på dit budget. Lav en vurdering og stil dig selv nogle af følgende spørgsmål: Hvor meget er du villig til at bruge på at målrette din salgsproces? Hvor mange brugere skal der kobles på systemet? Er oplæring og service af systemet inkluderet i prisen?

Som de tidligere afsnit - find frem til nogle af de hovedfaktorer der spiller ind, når det kommer til dine unikke krav til systemet. 

 


 

4. Match dine behov med det, markedet tilbyder

Hvis du har arbejdet grundigt med de 3 forrige steps, skulle du gerne have fundet frem til de huller der skal lappes, for at skuden kan skyde fart. Derfor er det nu tid til at kigge på de løsninger, som markedet tilbyder. 

Oh shit, der er alt for mange muligheder” tænker du nok. Det er der virkelig også, we agree. Men med den indsigt, du har fået i de tre første faser, har du en bedre forudsætning for at få fuld valuta for pengene. 

Mange CRM-systemer tilbyder de samme basisfunktioner, som du ikke bør bruge tid på at vurdere. Derimod bør du kigge på de unikke funktioner, som de enkelte CRM-systemer tilbyder.

Prøv at finde nogle løsninger, hvor du er (så godt som) sikker på, at alle funktioner kommer til at give værdi for virksomheden. Med andre ord: vælg kvalitet fremfor kvantitet, og start småt med de mest basale behov. 

To af de mest elementære CRM succeskriterier: 

1. Hvor meget en person i din organisation, er i stand til at bruge et bestemt sæt af funktioner. 

2. Hvor godt løsningen kan understøtte din virksomheds vigtigste salgsprocesser.

Gransk markedet og find frem til 3-5 CRM-systemer, som har de nødvendige løsninger til de unikke udfordringer, som din virksomhed står overfor. Og hey, pssst. Software Advice har lavet en smart søgemaskine, hvor du kan se specifikationer og reviews af de forskellige CRM-systemer. Det er et super værktøj, der kan hjælpe dig med at finde det rigtige.

Arrangér et møde med udbyderen, stil spørgsmål, prøv deres demoer, få en demonstration, læs anmeldelser osv. Husk, at målet er at finde den bedste løsning for dig. Derfor er det også helt okay at gøre brug af de gratis services der tilbydes, og smage lidt på varen inden du sætter tænderne i den. 

Capturi ønsker vi dig held og lykke med salget!